More

    Hvorfor skifter Fitness Magasinet format?

    Relaterede Artikler

    For lidt over et halvt års tid siden kastede jeg mig ud i projektet om at lave et online magasin tiltænkt den funktionelle fitness verden – dem som i min optik var/er fit.

    Man behøver ikke at nedgøre andres ting for at fremhæve sit eget, men min motivation var at jeg blev lidt træt af den der tilgang til fitness der handlede om hvor lavt vi egentlig kunne sætte overliggeren. Konstant bliver man fodret med totalt ligegyldig og ikke-dokumenteret information af medier og journalister, som næppe selv dyrker fitness i et nævneværdigt format.
    Det svare lidt til at få økonomisk rådgivning af alkoholikeren på bænken. Jovist kan han/hun have et par pointer, men jeg ville personligt ikke satse alt på deres inputs.

    Jeg tænkte så at et online magasin ville være en fin måde at gøre det. Et magasin man kunne bladre i online eller downloade og tage med. Jeg havde både kvalifikationerne og ressourcerne til at få dette til at ske – samtidig med at jeg også godt kan lide at skabe noget.
    I tilblivelsen af de 2 magasiner mødte jeg enormt stor velvilje! De bedste funktionelle atleter i Danmark ville være med og vi fik sammen skabt noget unikt som jeg i hvert fald ikke kunne finde tilsvarende i Danmark.

    Jeg fandt ud af at jeg elsker at snakke med mennesker som brænder for det de laver og samtidig ikke er bange for at smøge ærmerne op og arbejde hårdt for at dygtiggøre sig!

    Men jeg ramte en mur. I tilblivelsen af 3. magasin blev jeg en forhindring for mig selv, fordi der var så mange ting jeg gerne ville med Fitness Magasinet og jeg blev ved med at udskyde det, fordi jeg lige skulle have noget mere med. Samtidig omkransede mine tanker mange forskellige ideer til artikler jeg havde svært ved at se indgå i det daværende format.

    Ydermere så er Fitness Magasinet fuldstændig dødt imellem udgivelserne. Så jeg revurderede situationen og begav mig ud i det du nu kigger på: Fitness Magasinet 2020! En online platform med interviews, artikler, anmeldelser og viden fra de bedste danske atleter.

    Der er allerede nu en del materiale at dykke ned i, både nyt og “gammelt” – men ambitionen er at der skal komme meget mere og at jeg vil lægge mig i selen for at holde hjemmesiden aktuel og opdateret.

    God fornøjelse med det!

    Artikler