More

    Hvad gør sko ved dine fødder?

    Relaterede Artikler

    Et par fødder vandre omtrent 180.000 km i løbet af et liv – nogle kortere, nogle længere.
    Dine fødder indeholder 25% af alle de knogler, som du har i kroppen.
    Det er formentlig dine fødder som modtager de største stød, samt afsæt i løbet af dit liv!

    Moderne sko er designet til at få dine fødder til, at se smarte ud – måske er de ikke så meget skabt til, at dine fødder skal være sunde?

    Der kan naturligvis være god fornuft i at benytte fodtøj, som betjener en særlig funktion i form af sikkerhedssko, taktisk fodtøj eller sportsspecifikke sko – men til størstedelen af ens dag, er der vidst ikke meget andet end vane og stil, som afgøre hvilken type af sko man benytter sig af.

    Noget helt andet er, at dykke ned beklædningsindustrien og den gigantiske forurening de laver – og når det drejer sig om sko, så kan bogen: “Foot Work: What shoes are doing to the world.” anbefales. Hermed link til en youtube video med forfatteren.


    Så hvad kunne løsningen – eller en del af løsningen være?

    Denne artikel er ikke en reklame for Vivo Barefoot, men det er dælme tæt på!
    På ingen måde er indholdet her sponsoreret eller præget af Vivo, men det er kommet til vores opmærksomhed at dette firma faktisk tager deres ansvar seriøst. De laver fodformede sko, som kan vandre planeten i lang tid og samtidig efterlade et lille aftryk. Se reklamen fra Vivo her:

    Indrømmet: Alle kan lave en sej reklamevideo!
    Dog underbygger Vivo Barefoot deres brand med reparationsservice og sko produceret af genbrugsmaterialer. Samtidig finder man sko til en bred vifte af formål… som forhåbentlig kan opveje deres manglende fokus på stil og mode. Det kommer desværre, vidst aldrig rigtig på mode, at gøre ting naturligt og at forurene mindre.

    Vi snakkede med Thomas Rode om hvad Vivo Barefoot betyder for ham:

    “Det er super vigtigt at have det godt med sine fødder. Jeg laver utroligt mange forskellige ting og har mange forskellige slags fodtøj til det. Men allerbedst har jeg det i bare tæer omend det jo også kan have sine begrænsninger – Og dog – For der findes mange typer barfods fodtøj der gør det lige en tand nemmere at finde sin indre stenaldermand.”

    “Jeg har i mange år være superglad for Vivo Barefoot, som jeg bruger til forskellige formål som f.eks vandring i mine Vivo Trackers.
    Vivo Trackers er en let foret helårs vandrestøvle i super kvalitet med alle nødvendige features, undtagen en høj og rigid sål, man nemt vrikker rundt på knoklet terræn.”

    Men har man ikke brug for støtten og stødabsorberingen fra skoene?

    “Når man ligesom jeg har vænnet sig til fodtøj uden stød absorbering i hælen, ja så har man en helt anden kontakt med underlaget og kan faktisk “gribe” med, samt bruge svang og tæer aktivt på krævende underlag. Som supplement, til vand passager og til løb bruger jeg Vivos Primus Trail som trods mange års brug, stadig ikke er lykkedes mig at smadre! De er blevet særdeles hårdhændet brugt, på alle slags krævende underlag som mudder, skræver og grus.
    De er sindssygt komfortable og giver mine fødder god plads, uden at at de føles slaskede. De tørrer lynhurtigt så de efter vandpassager, kan bruges tørre i lejren om aftenen.”

    Har du haft andre oplevelser med Vivo Barefoot?
    “Jeg elsker mine Vivo Ultra som jeg bruger, når jeg er til vands, trukket over et par neopren sokker eller når jeg vandrer i åer, strandkanten og søer – men også når vi laver svømme / funktionel træning workouts. De sidder godt fast når man svømmer og dræner hurtigt når man på land skal løbe, klatre eller lave squats.”

    Er du stadig ikke imponeret eller overbevist omkring vigtigheden af sko + en fod som kan bevæge sig naturligt, så se videoen her og fortsæt dit liv som før 😃

    Artikler