More

    Faste som løsning på fedmeepidemi

    Relaterede Artikler

    Skrevet af: Ole Cosmus

    Over 60% af Danmarks befolkning er overvægtige, og 30% af dem er svært overvægtige og har livstruende og behandlingskrævende sygdomme.
    Vores børn har i dag sygdomme som kun voksne alkoholikere havde for 50 år siden.
    I Danmark bruger vi årligt 38,1 milliarder kroner på behandling af type-2 diabetes.
    Det er en fordobling på de seneste 20 år.
    Vi spiser det forkerte – Vi spiser for meget – Vi spiser hele tiden.

    Med et kæmpe håb om, at der i nærmeste fremtid vil blive foretaget flere videnskabelige og uvildige undersøgelser og analyser vedrørende nærværende emne, lægger jeg (Ole Cosmus) hermed dette indslag op.
    Hvad nu hvis alt hvad du har lært om overvægt og kalorier, er en stor
    fed løgn? Hvad nu hvis overvægt er en hormonel ubalance?

    Følgende er Ref.: The Obesity Code, by Dr. Jason Fung
    OVERSPISNING OG SYGDOM
    En undersøgelse har vist, at kun 10% af os spiser 1-3 gange om dagen, 80% spiser 4-9 gange om dagen og 10% spiser 10 gange og herover om dagen. Hvis vi spiser konstant, så vil insulinniveauet være forhøjet konstant. Resultatet vil være konstant lagring af sukker og fedt. Dette er en farlig ubalance, som i løbet af kun uger til måneder, kan resultere i fedtlever og insulinresistens, som igen vil kunne føre til type 2-diabetes, samt i løbet af år til dekader, og så til blandt andet fedme, nyrersvigt, alzheimers, hjertekarsygdomme og kræft.

    Om HORMONET INSULIN
    Hver gang vi spiser stiger insulinniveauet i blodet. Dette er normalt. Hormonet insulin sørger blandt andet for optagelse og lagring af kulhydrater (sukkerstoffer) og fedt i vores celler efter et måltid. Formålet er, at lagre energi til senere brug. Når insulinniveauet er højt, så lagres kulhydrater og fedt. Når insulinniveauet er lavt, mellem måltider (under faste), så frigives og forbrændes kulhydrater og fedt naturligt.

    INSULINRESISTENS
    Et konstant forhøjet insulinniveau på grund af generel overspisning, samt overspisning af det ekstremt billige kulhydrat fruktose fører direkte til insulinresistens. Det vil sige, til en tilstand hvor kroppens celler ikke længere reagerer normalt på insulin på grund af overstimulering. Tilstanden kaldes også for nedsat insulinføling. Dette er unormalt. Insulinresistens fører igen til endnu højere insulinniveau. Der er hermed skabt en ond cirkel. Jo længere kroppen er i denne dysfunktionelle tilstand, jo længere tid tager det at komme ud af tilstanden igen. Kroppen har ikke mulighed for at frigive og forbrænde fedt fra fedtdepoterne normalt, så længe der er insulinresistens. på Trods af talrige beviser på fruktoses negative egenskaber i forhold til folkesundheden er fruktose, trods toxiske effekter ikke reguleret på statsligt niveau. Andre toxiner der er reguleret er alkohol, tobak og euforiserende stoffer.

    SÅDAN BRYDER DU DEN ONDE CIRKEL:
    1, SPIS RIGTIG MAD OG VÆLG RIGTIG PORTIONSSTØRRELSE
    Paleo Diet og LCHF Diet er eksempler på fornuftige valg.
    2, SPIS MAX 3 GANGE OM DAGEN OG INDFØR FASTE
    Antal måltider om dagen samt fastestrategi afhænger af, om du er svært overvægtig, overvægtig eller
    normalvægtig.

    DEN MANGLENDE BRIK i det store vægttabspuslespil er FASTE

    Når det kommer til spørgsmålet om sunde spisevaner, er vi besat af spørgsmålene om, HVAD og HVOR MEGET vi bør spise? Vi har fuldstændig ignoreret spørgsmålet om, HVORNÅR vi bør spise? Nedenstående tre punkter er lige vigtige:
    Hvad vi spiser?
    Hvor meget vi spiser?
    Hvornår vi spiser?

    Ved at spise den rigtige mad forbygger vi et for højt og langstrakt insulinniveau. At fjerne insulinresistens og genvinde normal insulinføling kræver intermitterende fasteperioder. Det vil sige, at vi frivilligt med mellemrum skal springe måltider over.

    SPRING ET PAR MÅLTIDER OVER
    16/8 Faste
    Eksempel 1: Spring morgenmad over. Faste 16 timer i døgnet. Spis i et tidsvindue på 8 timer, eksempelvis mellem kl. 12.00 og 20.00.

    19/5 Faste
    Eksempel 2: Spring morgenmad over. Faste 19 timer i døgnet. Spis i et tidsvindue på 5 timer, eksempelvis mellem kl. 13.00 og 18.00.

    24 timer Faste
    Eksempel 3: Spring morgenmad og frokost over. Faste 24 timer i døgnet – tre gange om ugen, eller hver anden dag.

    36 timer Faste
    Eksempel 4: Spring morgenmad, frokost og aftensmad over. Faste 36 timer i døgnet – to til tre gange om ugen.

    Indfør meget gerne en kombination af ovenstående i din fastestrategi. Variation virker tilsyneladende bedst. Når rutiner bliver konstante, så adapterer kroppen sig til det, og virkningen aftager med tiden.

    TIPS TIL FASTE
    Drik vand: Start hver dag med et stort glas vand. Drik ca. 2 liter vand i løbet af dagen. Det er også tilladt at drikke kaffe og te.

    Hold dig beskæftiget: En travl arbejdsdag afleder din opmærksomhed fra mad.

    Rid bølgen af: Sult er ikke konstant, men kommer i bølger. Drik langsomt et glas
    vand eller en varm kop kaffe eller te. Sulten vil ofte være overstået, når du har drukket færdig.

    Fortæl ikke alle, at du faster: De fleste mennesker vil prøve at skræmme dig fra det, fordi de ikke kender til eller forstår fordelene. Det er godt at være med i en støttegruppe.

    Giv dig selv en måned: Det tager tid for kroppen at vænne sig til at faste. De første
    par gange vil være hårde at komme igennem. Vær forberedt og vær tålmodig. Det bliver nemmere.

    Spis rigtig mad, når du ikke faster: Intermitterende faste skal ikke være en undskyldning til at spise lige hvad du har lyst til. Spis rigtig næringsrig mad og hold dig langt fra raffinerede kulhydrater.

    Spis normal størrelse portioner, når du ikke faster: Efter en fasteperiode, lad som om intet er hent og spis normalt. Begræns ikke dig selv socialt: Tilpas dine fastedage, så de passer ind i din hverdag og livsstil. Slap af og nyd fester, bryllupper, ferier mm. Efter fest kan du genoptage faste og kompensere. Der skal være en fornuftig balance.

    NÆRINGSSTOFFER OG KOSTFIBRE
    Vores kost består af næringsstofferne kulhydrater, proteiner og fedt. I en naturlig, afballanceret og næringsrig kost indgår der også rigeligt med kostfibre. Alle tre næringsstoffer får insulinniveauet i blodet til at stige flere timer efter et måltid. Fedt har dog den mindste insulinrespons. Raffinerede (kunstige, pulveriserede og koncentrerede) kulhydrater får insulinniveauet til at stige markant mere end de naturlige næringsstoffer. Kostfibre virker som modgift og er med til at bibeholde en naturlig insulinbalance og beskytter således kroppen. Man mener at æblecidereddike har samme effekt. Regelmæssig fysisk træning forbedrer også kroppens insulinføling. En ubalanceret kost med et meget højt indhold af raffinerede kulhydrater, og et meget lavt indhold af kostfibre, øger risikoen for at få type-2 diabetes med 217%.

    RAFFINEREDE KULHYDRATER
    Almindelige kilder til raffinerede kulhydrater findes i forarbejdede fødevarer, eksempelvis:
    Sukker
    Kiks
    Kager
    Hvidt brød
    Bagte desserter
    Pizzadej
    Pasta
    Slik
    Sodavand
    Saftevand
    Chips
    Dåsemad
    Fastfood
    Alkohol

    MÆTHEDSFORNEMMELSE
    Naturlige kulhydrater, proteiner og fedt, giver os en naturlig mæthedsfornemmelse. Det gør raffinerede kulhydrater ikke, da de indholdsstoffer der giver os en naturlige følelse af mæthed, samt kostfibrene, fjernes i raffineringsprocessen. Naturlige mættende kulhydrater, sammen med naturlige kostfibre, får vi fra grøntsager, rodfrugter, bær og frugt.
    SKRØNER
    Det er en gammel skrøne, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen. Vi kan med stor fordel undlade at spise morgenmad. Det er faktisk ved indtagelse af morgenmad, at rigtig mange Danskere indtager alt for store mængder af raffinerede kulhydrater. Det er også en skrøne, at stofskiftet og forbrændingen stiger, hvis vi spiser flere små måltider i løbet af dagen. Faktisk sker det modsatte. Kroppen sænker stofskiftet fordi, kroppen tror, at der er hungersnød. Når vi spiser lidt, så falder stofskiftet. Når vi spiser et måltid af en fornuftig størrelse få gange om dagen (1-3 gange), så bibeholdes vores normale stofskifte. Kroppen forsøger konstant at bibeholde en naturlig kropsvægtbalance.
    BODY-SET-WEIGHT
    Vores kropsvægt styres, ligesom alle andre processer i kroppen, af hormoner. Mekanismen body-set-weight styres af hypothalamus i hjernen. Mekanismen kan sammenlignes med en termostat, som sørger for, at temperaturen i et hus er konstant den samme året rundt. Insulinresistens skaber dog en ødelæggende ubalance i denne vægtstyringsmekanisme i hjernen, som igen fører til overvægt og endnu mere overspisning. Kroppen skriger efter mad, hormoner der gør os sultne frigives i store mængder, og vi har ringe til ingen chance for at modstå.
    UVIDENHED
    At faste er ikke anderledes end mange andre praktiske færdigheder i vores hverdag. Fastetilvænning og fastesupport er nødvendig for at kunne udføre faste på den mest effektive måde. Faste har været en naturlig del af den menneskelige kultur siden tidernes morgen. Men mange mennesker i dagens Danmark har aldrig i deres liv prøvet at faste. Derfor har det at faste været frygtet og afvist af mainstream kostautoriteter som værende vanskeligt og farligt. Sandheden er dog radikalt anderledes. “Based on this data, the combination of a low-carb, high-fat diet with periodic intermittent fasting is likely the most effective nutritional intervention for treating insulin resistance and hyperinsulinemia”.
    Diet Doctor, Dr. Andreas Eenfeldt, MD
    https://www.dietdoctor.com/health/treating-insulin-resistance
    Ref.:
    https://idmprogram.comhttps://dietdoctor.com

    Kommentar

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her

    Artikler