More

    Eleiko Hybrid Bar

    Relaterede Artikler

    Den mest hårdføre stang Eleiko har produceret – måske den mest hårdføre vægtløftningsstang i historien!

    Inden vi går helt i detalje med stangen og dens specs, så gav vi Kasper Myrup stangen til test og afprøvning – Kasper er ejer af CrossFit Hobro og ambassadør for Eleiko – her er hvad han synes 1 måned senere:

    “Det er virkelig en klassestang Eleiko har lavet. Den kombinerer det unikke grip og feel en Eleiko VL stang har, men samtidig lugter det lidt af CrossFit.. Det er uden tvivl min nye favorit stang og med Öppen Collars er det det perfekte sæt.”

    Nu bliver det en smule nørdet!
    Eleiko opfandt den første vægtløftningsstang, som holdte en hel konkurrence. Der findes næppe nogen producent af vægtløftningsstænger, som ikke har luret på en Eleiko stang og tænkt at de ville overgå den. Os bekendt er det ikke lykkedes før nu, hvor Eleiko selv har overgået den traditionelle vægtløftningsstang!

    Hybrid baren har fået den nye NCO behandling som giver det sorte look. Dette er ikke en coating eller behandling konkurrerende mærker anvender. NCO behandlingen gør stangen mere modstandsdygtig overfor rust og slag – samtidig med at den sørger for at 1.2mm knurlingen forbliver skarp over lang tid.

    Stangen opleves hårdere på grund af behandlingen, men den er lavet af det samme ultra rene svenske Eleiko stål, som de øvrige stænger! Hybrid baren findes både i en 15kg Dame og 20kg Herre model.

    Hybrid baren er designet til vægtløftning og powerlifting, da dens grove knurling vil være for hidsig til de fleste over mange reps. Dens design er med VL markeringer, stangen har nålelejer og bøsninger + center knurl til stationære tunge løft. Med sine støvsikre forseglinger i lejerne giver Eleiko 12 års garanti på Hybrid baren.

    Historien bag baren.
    Oprindeligt forsøgte Eleiko at producere en udendørsstang. Altså en stang som kunne tåle at være ude i al slags vejr over lang tid. Dog måtte de erkende at der efter et par måneder, direkte ude i det skandinaviske vind og vejr, opstod mærker på stangen – Slet ikke i samme omfang som på de øvrige vægtstænger – men for at Eleiko ville lancere den som en egentlig udendørsstang med deres høje garanti, skulle den kunne modstå mere end den endte med at kunne.

    I en intern afprøvning af stangen blev den holdt mod en anden vægtstang – knurling mod knurling og stor belastning – herefter blev den vredet således at den åd af den anden vægtstang. Dermed beviste den, at den var mere hårdfør end de øvrige stænger.
    Den dag idag ligger der stadig en Hybrid Bar udenfor hos Eleiko sammen med en række andre, for at teste modstandskraft mod naturen… den klare det overraskende flot!
    Eleiko anbefaler at man anvender og opbevare denne stang på samme måde som alle andre vægtstænger.

    Du kan købe stangen her, eller læse mere ->

    Videoer:

    Artikler